lørdag den 10. november 2007

Foto fra Flickr


Joan Høeg
Originally uploaded by joan.hoeg
Så fik jeg da også lige koblet Flickr sammen med min Google-konto, så jeg kan sende billeder til bloggen.

Messenger, billeder og meget mere.

Jeg har arbejdet lidt videre med min personlige hjemmeside. Jeg bøvlede lidt med at finde ud af, hvordan jeg kunne lave en linksamling på siden med mine favorithjemmesider. Det kunne Michael heldigvis finde ud af - jeg skulle tilføje under bogmærker. Nu har jeg en rigtig velfungerende startside!
Jeg sprang over Messenger og Google Talk. Jeg kender allerede Messenger udmærket - vi bruger den flittigt derhjemme til at kommunikere med sønnen i London. Jeg synes kun disse programmer giver mening, hvis man har Messenger/Google Talk på den PC, man bruger dagligt.
Jeg har i denne uge også oprettet en konto på Flickr og uploadet et par billeder fra bibliotekets fotoalbums. Lone var så venlig at maile til mig, hvordan jeg fik mit portræt på som et profil-ikon, så det fik jeg også lige fikset. Jeg har ikke haft så meget tid til at lege med Flickr i denne uge, men jeg glæder mig til at prøve det af hjemme med alle feriebillederne.

onsdag den 31. oktober 2007

Personlig hjemmeside

Bagud igen, men nu fik jeg da lige ordnet sidste uges ting, nemlig den personlige forside. Jeg oprettede siden, tilføjede rss feeds og skiftede baggrundsfarve.

mandag den 15. oktober 2007

Videre i teksten. RSS.

Så kom jeg endelig lidt videre i teksten. Jeg har ikke haft tid til at arbejde med "23 ting" siden første introduktionsdag, men nu har jeg valgt RSS læser - det blev Google Reader. Jeg har læst lidt om sagen og har oprettet abonnement på kulturstoffet fra Politiken og de sidste 10 nyheder fra Litteratursiden.

Jeg har også lige broderet lidt videre på min profil.

Det var var jeg kunne nå denne morgenstund. Og nu kalder LONDON!!!!

tirsdag den 25. september 2007

Godt i gang

Første dag med 23 ting fik en lidt turbulent start. Kom for sent til introduktion, fordi jeg havde fået ind i hovedet, at det var 13.15 og ikke 13.00, men det gik endda. Oprettede en privat blog, fordi jeg ikke kunne huske adgangskoden på den googlekonto, jeg fik for mange måneder siden, men nu er jeg kørende med arbejdsbloggen også.